“Donor 45” har en sjælden arvelig kromosomfejl, MEN1, som kan videreføres til de børn, han er far til, og udvikle sig langsomt til alvorlige organsygdomme. Han donerede sæd imellem 1991 og 1996, og da vidste han ikke noget om det. Det blev til 64 graviditeter. Da Donor 45 blev klar over situationen, henvendte han sig til sædbanken. Den har derefter forsøgt at finde frem til børnene for at advare dem.

Det fremgik af en artikel i Berlingske den 4.5.2013. Artiklen satte lys på risikosiden af den utrolige udvikling inden for reproduktionsteknisk hjælp til dem, der ikke kan få børn.

Der kan være født ca. 30 børn med sygdom i det omtalte tilfælde. Hvis der ikke havde været noget, der hed sæddonation, ville den pågældende måske have fået to eller tre børn; måske ingen, hvis han havde opdaget sygdommen, inden han selv stiftede familie. Donorerne begynder jo ofte som meget unge mænd.

I mellemtiden er der indført regler for at imødegå tilsvarende situationer. Det tilstræbes, at en enkelt donor kun bliver far til 25. Det skulle nu være muligt at spore alle berørte børn, hvis der senere viser sig en arvelig sygdom hos donor, og jeg gætter på, at alle donorer nu bliver testet for MEN1. Men hvad så med alle mulige andre arvelige sygdomme? Sæddonation medfører en risiko for “teknologisk indavl.” 25 er færre end 64, men stadig rigtig mange. Fertilitetsbehandling – sæddonation, IVF og de andre teknikker – er forbundet med risiko. Det kan man ikke komme uden om.

Derfor er det fornuftigt at prøve at undgå at få brug for fertilitetsbehandling.

Den vigtigste risikofaktor, som man selv har indflydelse på, er alder. Man skal komme i gang med at få børn, inden evnen til at blive gravid er faldet. Hvornår er det nu, at det er? Hvis man er som gennemsnittet, falder sandsynligheden for at undfange stærkt fra midt i trediverne.

Det betyder ikke, at man skal vente, til man er først i trediverne. For det første er sandsynligheden hos normalt frugtbare for at blive gravid ved et samleje ikke 100%, men 25% – der kan altså godt gå et stykke tid, inden der er gevinst. Dernæst er der hensynet til den familiestørrelse, man godt kunne tænke sig. To børn, måske tre (og der er flere og flere, der gerne vil have flere).

Det korte af det lange – hvis man kommer igang i 25-års alderen, er chancen for at få børn og for at få det antal, man gerne vil have, væsentligt større, end hvis man starter i 28-års alderen – for ikke at sige 30-32 års alderen.

Der kan være mange grunde til at være kommet sent i gang, og så er det godt, at det er muligt at hjælpe. Men hjælpen er ikke ubetinget. En 40-årig kvindes chance for at blive gravid ved fertilitetsbehandling er 10% (de nævnte procenter er gennemsnitlige). Og som jeg betonede ovenfor: Der er risiko forbundet med alle former for behandling.

Sidst, men ikke mindst: Lad os glæde os over, at det er muligt at hjælpe dem, der ikke kan klare sig uden. Når jeg bliver ringet op med: “Jeg behøver ikke at komme til behandling mere – jeg er gravid” – så må jeg indrømme, at jeg ikke tænker så meget på alt det andet. Så er jeg bare glad. Har du svært ved at blive gravid kan du modtage fertilitetsbehandlinger hos Noerreport.com Akupunktur i København